Historien bag Tenacious D.

Vil du høre om hvilket vanvid der skabte dette fantastiske, sindssyge og ikke mindst historiske Band, så sæt dig, for nu kommer historien bag det indtil nu mest geniale band, Tenacious D.

Årstallet var 1993, den større danske forfatter Dan Turèll var gået bort og den som skulle vise sig at blive til hele verdens horebuk var lige blevet USA's præsident. Men samtidig var der noget i gære, i en lille afkrog af Los Angeles. Folk snakkede om det, men ingen bemærkede det yderligere, der var noget stort i opsejling.

Nu hvor vi kigger tilbage ved vi, at det var Satan selv der brugte hans mægtige kræfter til at frembringe de to "mennesker" Jack Black og Kyle Gass. Som alt andet djævelyngel, ville Satan også væbne disse to, de fik hver en arkustisk guitar, som alle ved kan et sådan våben være dødsens farligt i de forkerte, og ved g.. det var det forkerte hænder. Det første stykke af vejen var nu lagt.

Det første sted de blev vist for omverdenen var Al's Bar, i Los Angeles, 1994. Bandet spillede kun en sang, men det var rent faktisk den bedste og største sang i verden, TRIBUTE. Denne djævelske sang tryllebandt hurtigt alle de svage sjæle. Satan så hvad han havde skabt, og gav dem frie tøjler. De to begyndte at skrive flere sange, og blev derved uden tvivl
"THE GREATEST BAND IN THE WORLD".

Tiden gik, snart blev det 1997. Som alle andre blev en "uskyldig" tv-producer vildledt af deres forføriske musik, og bestemte sig for at lave en Tenacious D pay-perview tv-serie på kanalen HBO. To afsnit blev vist ("The search for Inspirado" og "Angel in Disgues") før HBO vågnede op og så hvilken skræk og rædsel de havde udsat TV-seerne for. Det skal dog siges at disse seere idag er Desiple af "THE D". HBO smed nøglen til Tenacious D væk. Der gik et år, og kræfterne voksede. Kræfterne var til sidst ved at være UMENNESKELIGE. HBO var nødt til at optage 3 nye 30 minutters afsnit, dette skete i 1999. Succéen var stor, HBO glemte helt hvilken kraft der var tale om, og troede at de kunne eje The D. De prøvede, men kraften var for stor, og Tenacious D afsluttede samarbejdet med HBO.

Nu var tiden igen kommet til at disse to kæmper skulle gøre det de var bedst. Det var tid til scene optræden. Tiden gik hurtigt med deres bløde toner, og ja, hvorfor tror du at du ikke kan huske en periode af dit liv, det blot fordi du i perioden 1999, 2000 og 2001 blev ligesom tusindvis af andre blev hypnotiseret af Tenacious D's bløde toner. Nat efter nat spillede de, Jack Black og Kyle Gass spillede til de ikke kunne spille mere (det har du sikkert også prøvet, hmm, du ved nok hvad jeg taler om!). Alt imens dette skete, så Satan bare til. Han så hvordan hans skabninger rockede deres røv af. Men tiden var kommet til at der skulle ske noget mere, det var tid for Tenacious D første album. Han samlede eliten af eliten i musik branchen, Page fra "Phish, Warren fra " The Vandals", Dave Grohl fra " The Foo Fighters", Steve fra " Red Kross" og sidst men ikke mindst "The Dust Brothers" til at producere det hele. Satan pressede hele denne fantastiske kraft ind i et rum, og låste døren af frygt for at de ville springe hele Universet i luften, hvis nogen hørte dem spille sammen.

Men denne frygtsomme gruppe ville det anderledes, efter flere måneder kunne satan ikke holde dem låst inde længere, og den fantastiske musik som gruppen havde produceret kom ud i dagslyset. Først var det kun "guds ejet land", som de så gerne vil kalde det, som fik denne mesterlige plade at høre. Ja, USA, men noget som ingen ved, er at Satan altid har brugt USA som sin prøvepude, og det er derfor alt godt og alt lort kommer derfra. Nå men tilbage til historien om verdens bedste band. Efter pladen havde haft premiere, skete der noget forundrende (i hvert fald for manden med det lange skæg), folk købte pladen og ikke nok med det, folk rockede sgu deres røv af til disse guddommelige tekster og rytmer. Det var ikke kun det almene folk der rockede til musikken, men også kritikere blev blæst omkuld af denne fantastiske kræft. Over hele USA modtog pladen fantastik ros fra alle der blot havde lidt forstand på musik.